Hos Love of Green har vi egen produktion af tøj og accessories i genbrugt sari fra Indien. Sarierne har været båret af indiske kvinder, og er efterfølgende blevet syet om til nye stykker tøj, som vi forhandler online og via vores showroom.
Det specielle ved vores sari kollektion er, at tøjet er helt unikt og bæredygtigt på sin helt egen måde. Unikt fordi der som regel kun kan produceres ét stykke tøj af hver sari, eller ihvertfald ganske små mængder, hvis vi taler om accessories. Bæredygtigt fordi der bruges tekstiler som ellers ville være endt på en losseplads i Indien.
Sarierne indsamles overalt i Indien. Ofte modtager kvinderne køkkenudstyr for deres sarier. Indiske kvinder har en rig tradition indenfor sarier, og der er helt faste tradtioner for brugen af sarier ved specielle lejligheder. En kvinde skal f.eks. skifte sine sarier ud når hun bliver gift, og hun skal have nye sarier ved specielle lejligheder - disse traditoner varierer efter geografi. Men det resulterer i, at en kvinde skifter sin sari ud mange gange i sit liv. Der er derfor en efterhånden etableret tradition for, at indsamle sarier i bytte - hvorefter disse sælges videre på markeder og til producenter.
Da sarierne er genbrugte kan vi ikke garantere kompositionen af den enkelte sari. De fleste indeholder en vis mængde silke, men kan også være kunststof eller en blanding. Selvom vi som udgangspunkt ønsker at undgå kunststoffer, synes vi at genbrugte sarier godt kan anses som bæredygtige, idet man bruger sarier der har været brugt før.
Kun når der er anvendt sari af 100% ren silke så vil det fremgå i navnet og/eller beskrivelsen, at der er tale om ren silke. Hvis der ikke står ren silke i beskrivelsen af varen - så må en vis mængde kunststof forventes. Vi har ikke mulighed for at lave en komplet analyse af hver enkelt sari. Inden i tøjet vil der være et mærke, som ikke altid er retvisende (silke/silkemix/polyester - det kan variere) og det er derfor vigtigt, at læse beskrivelsen af varen - da det er denne man skal forholde sig til ved køb. Varer af 100% ren silke vil også i de fleste tilfælde sælges til en højere pris end blandingssarierne.
Vi har arbejdet med produktion af tøj i genbrugt sari siden 2009 og var således blandt de første i Danmark til at producere denne type tøj. Efterhånden som bæredygtighed er kommet mere i fokus så er der naturligvis flere der har fået øjnene op for denne spændende måde, at producere tøj på. Hele konceptet med genbrugt sari er derfor vokset, både i Indien og i Vesten. Og kært barn har mange navne; tøjet kendes under navnet genbrugt sari, upcyclet sari, recyclet sari, vintage sari eller bare gamle sarier. I Indien bruger man typisk termen "vintage sari fabric" som blot dækker over, at sarierne er gamle og genbruges. Ordet 'vintage' i denne sammenhæng henviser ikke til en bestemt alder.
Vi samarbejder med en fast producent i Indien; en mindre familieejet systue i Rajasthan. Vores producent har et kodeks for etisk produktion og baserer deres virksomhed på etiske værdier:
Da tøjet er fremstillet af genbrugte sarier kan der forekomme brugsspor. Det kan være mindre pletter, små ujævnheder, skævheder mm. Vi anser ikke disse som fejl, da det er forventeligt, at kunne forekomme på genbrugte tekstiler. Desuden er disse ujævnheder som regel svære at få øje på, da de fleste sarier er farverige og mønstrede. Vi synes blot det giver tøjet lidt ekstra karisma da det vidner om at sarierne har haft et godt og langt liv før det kom til os.